Pilgrimsvandring | Nykøbing Falster Sogn
Mandag d. 1. juni 2020, Kl. 09:00 til kl. 16:00

Vi genoptager vores gamle tradition og indbyder til vandring mandag den 1. juni.  Det sker under hensyntagen til retningslinjerne for genåbning af folkekirken i forbindelse med COVID-19. Der vil være begrænset deltagerantal. Det at vandre sammen giver på en helt speciel måde mulighed for at samtale om det, der hører både himmel og jord til. Håber du har lyst til at være med, også selv om du aldrig har prøvet det før. 16 km lyder måske som en udfordring, men med gode vandresko og passende pauser, er det slet ikke så slemt.

Vi mødes i Nordresalen til en kop morgenkaffe kl. 9.00. Derefter vandrer vi ud i det danske sommervejr på en tur, der er planlagt til ca. 16 km. Turen går over Tingsted, Stubberup, skovene nord for Nykøbing F. Og tilbage til Nordre Kirke, hvor vi har en gudstjeneste kl. 16.00. Husk en madpakke til frokost. Som vanligt slutter vi dagen med spisning.

Prisen for dagen vil være 200 kr.

Tilmelding på telefon 20 45 11 04 eller på mail til rl@km.dk På udvalgets vegne sognepræst Poul Steenberg og kordegn Ragna Lollike