Dåb

Dåben er en gave
Barnedåben er en kærlighedsgave, som barnet får forærende. Dåbens ja er et ja-tak til, at barnet får dåben som en kærlighedsgave. Ved barnedåben tager man imod en gave på barnets vegne. Dåben er en håndsrækning fra Gud og en bekræftelse af, at barnet, ligesom ethvert andet barn, er Guds barn. Det er den gave, man siger ”ja tak” til at modtage.

Troen er ikke noget, vi skal præstere, ligesom kærlighed ikke er noget, man kan gøre sig fortjent til. Den kan man kun modtage og gengælde. Gudforældrene og fadderne siger ja til at ville hjælpe barnet med at forstå Guds kærlighed. Barnet har i sig selv ingen forpligtelser ud over at favne og være taknemmelig for og leve det liv, det har fået. 

Når gudmor eller gudfar står ved døbefonten med barnet på armen, siger de helt konkret ”ja” til, at barnet bliver medlem af den danske folkekirke, og ”ja” til trosbekendelsen og dermed til, at barnet bliver døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Trosbekendelsen er et forsøg på at sætte ord på noget, der er svært at sætte ord på.

Én ting i trosbekendelsen skal man desuden hæfte sig ved. Når Gud både er Far, Søn og Helligånd, betyder det, at Gud et fællesskab i sig selv. I dåben tager Gud barnet ind i sit fællesskab og favner det.

Netop den tanke skaber tryghed for forældre, som står med et lille, nyt liv i hænderne, imens verden buldrer forbi. Med dåben får man ingen forsikring mod ondskab og ulykker. Men man samler familien omkring sig og bliver en del af kirkens helt særlige fællesskab; en ekstra familie, der ikke går på kompromis med kærligheden. 

- Se gerne denne video omhandlende barnedåb: 

https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/overvejer-du-daab/video-hvad-er-barnedab

Navngivning ved dåb
Hvis I ønsker jeres barn navngivet ved dåb i en af kirkerne i Nykøbing Falster sogn, skal I henvende jer til kordegnekontoret og aftale tidspunkt. Udover dåb ved søndagens højmesse har vi dåbsgudstjeneste den første lørdag i måneden på skift i sognets tre kirker. Inden dåben vil I blive kontaktet af den præst, der skal døbe jeres barn.

Godkendte fornavne
Et barn skal have mindst et fornavn. Som fornavn må man ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for barnet. Et fornavn skal være godkendt, og Familiestyrelsen har udarbejdet en liste over godkendte fornavne.Hvis forældrene ønsker, at deres barn skal have et fornavn, som ikke er godkendt, er der mulighed for at søge om godkendelse af navnet. Ansøgningen skal være begrundet, og indgives til kordegnen. Her kan du også få yderligere rådgivning og oplysninger.

Efternavn
Et barn skal have ét efternavn. Man kan have flere for- og mellemnavne, men kun ét efternavn. Til efternavn kan vælges et navn, som barnet har slægtsmæssig eller lignende tilknytning til eller et patronymnavn,dvs. mors eller fars fornavn efterfulgt af -søn eller -datter. To navne, som barnet begge har ret til at bære som efternavn, kan forbindes med bindestreg, og bliver således til ét efternavn. Endvidere kan gives et ikke-beskyttet (frit) efternavn. En gang årligt offentliggøres hvilke efternavne, der ikke er beskyttede. Listen kan ses her.

Mellemnavn
Man kan, men skal ikke give sit barn et eller flere mellemnavne. Et mellemnavn har som hovedregel efternavnskarakter. Det kan være et navn, der har været mellemnavn i slægten i mange år eller f.eks. et af forældrenes efternavne.

Eksempel: Mor hedder Pernille Hansen og far hedder Peter Skov. De navngiver deres barn:

Fornavn: Rasmus

Mellemnavn: Skov

Efternavn: Hansen

Et mellemnavn vil senere kunne tages til efternavn.

Til mellemnavn kan man også få et godkendt fornavn, uanset hvilket køn det betegner. Dette mellemnavn vil dog ikke siden kunne tages til efternavn.

Yderligere oplysninger findes i selve navneloven og du er også velkommen til at kontakte kordegnen, hvis du har spørgsmål.