Koncert med musikdryp fra 600 år | Nykøbing Falster Sogn

Koncert med musikdryp fra de sidste 600 år kl 19.30
Alle Nykøbing F. Sogns kor, organister og korledere vil være med, når Klosterkirken byder på smagsprøver af den musik, der har lydt og er blevet sunget de sidste 600 år under hvælvingerne i den gamle kirke. 

Der vil blive serveret kormusik af Pigekoret, Menighedskoret og Klosterkirkens Kor dertil orgelbrus, og ikke mindst vil der være mulighed for at synge med på nogle af de salmer, der er skrevet gennem de sidste 600 år sammen med mange gode sangere.

Der er gratis adgang til koncerten.