Pigekor

PIGEKORET

Kunne du tænke dig at synge i Lindeskovkirkens dygtige Pigekor? Er du fyldt 12 år?  så se her:

 

Pigekoret ledes af Organist Rikke Juul Morild, og vi holder korprøve onsdage kl. 16.00-17.30 i Klosterfløjen 1. sal, Kirkepladsen 1, 4800 Nykøning F.

Korprøverne følger skoleåret, og der er korprøve hver onsdag, hvor vi øver sange/salmer samt kormusik vi vil synge til koncerter og musikgudstjenester.

Det er ganske gratis at synge i koret, og det er et musikalsk tilbud til dig, hvor du vil få sang- og musik undervisning, du vil også få en masse spændende musikoplevelser og være en del af et dejligt korfællesskab.

Pigekoret synger mindst 2 koncerter om året i Lindeskovkirken, ligeledes synger koret også ved andre lejligheder f.eks. musikgudstjenester samt giver udenbys koncerter.

 

Vores repertoire er en bred vifte af musikgenrer, vi synger alt fra kirkemusik til sange fra den danske sangskat samt udenlandske sange, fra en-stemmig til fler-stemmig sang.

 

Er det lige noget for dig? så kom til optagelsesprøve! 

 

kontakt: organist Rikke Juul Morild

tlf.: 2475 2185 eller mail: rjm@nykfsogn.dk