Navneændring | Nykøbing Falster Sogn

Navneændring
Ønsker du at ændre dit navn, skal du via www.borger.dk indsende ansøgningen digitalt til kordegnen i det sogn, hvor du bor. Er du fødselsregistreret i Sønderjylland behandles sagen af personregisterføreren i den kommune, hvor du er fødselsregistreret.

Er du i tvivl om udfyldelsen af ansøgningen, er du velkommen til at kontakte kordegnen.

Navneændring for voksne
Du skal udfylde ansøgningen. Hvis du søger om at antage din ægtefælles eller samlevers mellem- og/eller efternavn, skal ansøgningen signeres af ægtefælle/samlever.

Navneændring på bryllupsdagen
Ønsker du at ændre dit navn samme dag som du bliver gift/indgår registreret partnerskab, skal du ansøgewww.borger.dk.Uanset hvor du skal giftes, behandles ansøgningen af kordegnen i dit bopælssogn.

Kordegnen sørger for, at vielsesstedet får besked så de nye navne kan blive skrevet på vielsesattesten.

Hvis du ønsker at antage din kommende ægtefælles mellem- og/eller efternavn skal han/hun medunderskrive ansøgningen. Hvis I ved navneændringen får navnefællesskab er navneændring på bryllupsdagen gebyrfri indtil 3 måneder efter vielsen.

Navneændring for børn
Søges der om navneændring for et barn, skal begge forældre signere ansøgningen, hvis de har fælles forældremyndighed over barnet.

Hvis et barn bærer samme mellem- eller efternavn som en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, skal der indhentes en erklæring fra den nævnte forælder, inden der træffes afgørelse om ændring af det pågældende navn. Sådanne sager skal behandles af Statsforvaltningen, og kordegnen vil derfor sende sagen dertil.

Hvis barnet er fyldt 12 år, skal det samtykke i navneændringen ved at medunderskrive ansøgningen. Børn mellem 15 og 18 år kan gøre dette digitalt med Nem-id. For børn mellem 12 og 14 år skal ansøgningen udskrives og underskrives af barnet.

Er barnet ikke fyldt 12 år, skal kordegnen undersøge dets holdning til navneændringen, såfremt barnets modenhed og sagens karakter gør det muligt.

Dokumentation
Hvis du er fødselsregistreret i Danmark, er det som udgangspunkt ikke nødvendigt at vedhæfte din fødsels- og navneattest eller fødsels- og dåbsattest til ansøgningen.

Ønsker du at antage din samlevers/ægtefælles mellem- og/eller efternavn, og er samlever/ægtefælle ikke fødselsregistreret i Danmark, skal du vedhæfte dokumentation for navnet i form af fødselsattest, navneattest eller dåbsattest.

Ønsker du at antage et navn, der ligger tilbage i slægten, f.eks. oldeforældres navn, skal du vedhæfte dokumentation for navnet samt for den slægtsmæssige tilknytning. Det kan gøres ved at vedhæfte fødsels- og navneattester/dåbsattester for samtlige led tilbage til den pågældende slægtning.

Gebyr
Der skal betales gebyr for at få behandlet en ansøgning om navneændring.

Der skal ikke betales gebyr ved ansøgning om navneændring i forbindelse med en vielse, hvis I ved navneændringen opnår navnefællesskab, og ansøgningen er indgivet senest 3 måneder efter vielsen. Der skal heller ikke betales gebyr for børn under 18 år som følge af forældrenes navneændring.

Du kan læse mere om navneændring på www.familiestyrelsen.dk/navne/ og www.borger.dk hvor alle blanketter også findes.

Hvilke navne kan man tage?
Der opstår ofte forvirring om, hvad et fornavn, et mellemnavn og et efternavn er. Det skyldes især, at vi i daglig tale omtaler navne, der står midt i en navnerække, som mellemnavne. Dette er dog ikke korrekt i navnelovens forstand.
​Reglerne for hvad der kan antages til for-, mellem og efternavn er fastsat i navneloven.

Til fornavn kan tages et godkendt fornavn. Familiestyrelsen udgiver en liste over godkendte fornavne.
Ønsker du et fornavn, der ikke er godkendt, kan du søge om godkendelse af navnet. Begrundet ansøgning skal indgives skriftligt til kordegnen.

Et mellemnavn har som hovedregel efternavnskarakter. Det kan være et navn, der har været mellemnavn i slægten i mange år eller f.eks. en af forældrenes efternavne.

Til mellemnavn kan man tage et mellemnavn, man tidligere har båret som mellemnavn, et navn man kan tage som efternavn, et mellemnavn man har slægtsmæssig eller lignende tilknytning til samt ægtefælles eller samlevers mellemnavn. Et mellemnavn kan senere antages som efternavn.

Endelig kan man også antage et godkendt fornavn til mellemnavn, uanset hvilket køn navnet betegner.Dette navn kan dog ikke siden tages som efternavn.

Til efternavn kan man tage et efternavn, man tidligere har båret, et man har slægtsmæssig eller lignende tilknytning til (tilbage til tipoldeforældre), sine ægtefælles eller samlevers efternavn, et frit efternavn, sit mellemnavn (såfremt dette er et egentligt mellemnavn if. navnelovens regler) eller et patronymnavn, dvs. sin mors eller fars fornavn efterfulgt af -søn eller -datter. To navne, man har ret til at bære som efternavn, kan forbindes med bindestreg, og bliver således til ét efternavn. Man kan kun have ét efternavn.